Fødselsdagen

Sang, mad og glæde

Når du har fødselsdag, skal du selvfølgelig fejres.
Fødselsdagen starter om morgenen, hvor du bliver vækket af alle de andre unge, som er stået ekstra tidligt op for at synge fælles fødselsdagssang for dig. Ved morgenbordet er der pyntet med flag, og til eftermiddagshyggen er der lagkage, som er lavet efter dit ønske.
Om aftenen er der fødselsdagsmiddag (som du har bestemt), og måske har du også inviteret noget af familien til at komme og spise med. Dine venner er selvfølgelig også velkomne.