Metodens redskaber og systematik

Tryghed og struktur

I arbejdet med genkendelighed og struktur lægges der vægt på traditioner og ritualer, da det har vist sig, at den systematik, som ligger indbygget i fast struktur, traditioner og ritualer, skaber tryghed og dermed basis for udvikling i trygge rammer. Derfor afholdes fx skituren altid det samme sted i Frankrig, og sommerturen foregår altid i det samme sommerhus ved Vesterhavet, mens genkendeligheden i hverdagen kan vise sig ved, at husmødet ligger fast hver torsdag aften kl. 20.00 og den fælles aftensmad er klar kl. 18.30.
Hertil kommer andre af årets faste traditioner og fælles oplevelser med JSU.*

Der lægges vægt på krav, forpligtigelser og ansvarlighed.

Samtalen som metode er et nøje afbalanceret pædagogisk redskab, hvor der veksles mellem følelsesmæssige spejlinger, jeg-støtte og målrettet rådgivning, og hvor de gennemgående centrale temaer her igen veksler mellem den unges akut opståede behov og pædagogens mere bevidste intentioner, som igen er baseret på den enkelte unges individuelle udviklingsplan.*