Metodens specifikke aktiviteter virkninger og aktiviteter

Udviklingsplaner

På JSU arbejdes der med individuelle udviklingsplaner og disse både udformes og evalueres løbende ud fra principperne i virkningsevaluering.

Grundprincipperne ved virkningsevaluering er at:
 
• al den faglige viden, der er til stede, anvendes i indsatsen
• gøre komplekse indsatser og sammenhænge overskuelige
• prioritere og fokusere på det der er vigtig
• skabe fælles faglig forståelse og fælles sprog
• skabe ejerskab blandt medarbejderne
• sikre at indsatsen er effektiv og målrettet
• skabe synlighed og forståelse overfor brugere og samarbejdspartnere.
 
Det formålstjenstlige ved en virkningsevalueret udviklingsplan er, at ved at beslutte sig for bestemte pædagogiske aktiviteter kan der opnås bestemte psykologiske virkninger, som igen kan føre til bestemte resultater vedr. kommende specifikke voksenkompetencer. Eksempler:

• Ved aktiviteten: ”hjælp til orden på eget værelse” søges der at skabe indre ro
   og overblik
hos den unge (virkning), og derigennem forbedre dennes mulig-
   heder for senere at kunne indfri voksenkompetencen: ”at klare sig i egen
   bolig” (resultat).
• Ved aktiviteten: ”lektielæsning halv time hver dag” søges der at skabes
   grundlag for bedre karakterer og større selvtillid til egne evner (virkning),
   og derigennem forbedre mulighederne for også at kunne indfri voksen-
   kompetencen
uddannelse/beskæftigelse samt voksenkompetencen til at
   indgå i alderssvarende relationer (to resultater) - implicit øge den unges
   mulighed for samfundsmæssig inklusion (tredje resultat).

De individuelle socialpædagogiske aktiviteter, som der er opstillet i udviklingsplanen, virkningsevalueres minimum hvert halve år, og hvis en forventet virkning udebliver optimeres aktiviteten (mere/bedre af det samme),
- og/eller en ny form for aktivitet vælges.

Der sikres sammenhæng mellem de specifikke aktiviteter og de specifikke udviklingsmæssige virkninger, man ønsker at opnå, og jo flere positive virkninger (socialt som personlighedsmæssigt) den unge erfarer, jo mere øges sandsynligheden for, at denne kan indfri de resultater, som også den officielle handleplan har som mål for den samlede indsats.
Sammenhængen mellem den officielle handleplan og institutionens interne udviklingsplan underbygger og supplerer dermed hinanden.

Den virkningsevaluerede udviklingsplan kan endvidere være en decideret manual for den unges samlede daglige struktur, da der kan implementeres meget specifikke daglige aktiviteter i forhold til unge med fx ADHD eller svære spiseforstyrrelser.

Der er, i forhold til den unge selv, åbenhed omkring udviklingsplanen, for derigennem både at øge dennes engagement for egen udvikling, og for at han/hun bedre kan bringes forståelse for, at der altid er et formål med det vi sammen gør.