Efterårsturen

Halloween og natteløb

Om efteråret tager vi på en weekendtur, tidligere i feriekolonien Stenhagen oppe ved Kulhuse i Nordsjælland, Men i år prøvede vi Roarhytten i bunden af Roskilde fjord. De unge ser også altid frem til denne tur, og egentlig kan det være svært at forstå hvorfor, da husene ikke er noget luksus sted. Der er lidt edderkopper og en lille smule nusset, og når man er kommet i seng, kan man høre musene løbe om kap på loftet, og så er det langt ude på landet.

Men i de tre dage det varer, er de unge (og voksne) fascinerede af naturens ro og dens egne lyde, af mørket og af stjernerne om natten, og på de faste tilbagevendende punkter på programmet, som indeholder bl.a. bålbrænding og snobrød, luftgeværskydning, græskarudskæring, natløb i den nærliggende skov (efterfulgt af varme boller og kakao med flødeskum), frygtløs vinterbad-ning (som belønnes behørigt), lørdagens Halloween-festaften og til sidst den dejlige afsluttende brunch om søndagen.