Vinterturen

Sjov og gåpåmod

Hvert år tager JSU på skitur. I 2020 blev turen dog aflyst pga. Covid-19.

Hvis vi er heldige går turen i år til Trysil i Norge hvor vi vil tilbringe en dejlig påske med masser af sne og sol.

For de unge er skituren hvert år en succes. De, som aldrig har prøvet at stå på ski før og som måske er lettere nervøse for turen, bliver alle trænet af vores dygtige skilærere og oplever pludselig, at de kan stå på ski.
De unge får udfordret nogle personlige grænser, de oplever succes og sejre, de opnår en større selvtillid til egne evner, og det samlede selvværd får sig et sundt og solidt løft.

Derudover bliver fællesskabet i ungegruppen styrket meget på sådan en tur, hvilket efterfølgende har en stor positiv betydning for hverdagene på JSU.