Relationspædagogik
JSU’s overordnede socialfaglige metode er relationspædagogisk miljøterapi, hvor der er fokus på at give de unge øget livskvalitet, opkvalificering af færdigheder og kompetencer samt understøttelse af deres samlede personlige udvikling. JSU`s primære opgave er at skabe en positiv udvikling hos den unge, hvilket sikres gennem en målrettet miljøterapi, som bl.a. indebærer en forudsigelig struktur i trygge faste rammer og omsorgsfulde og troværdige voksenrelationer, der hjælper de unge med at erstatte et indre følelsesmæssigt kaos med flere positive følelser som tryghed, glæde, tillid, selvværd og meningsfuldhed
Miljøterapi
Miljøterapi består af et kvalificeret relationsarbejde, der er solidt forankret i viden og teorier om, hvilke samspil og forhold der er sunde for vores udvikling, men også hvilke samspil og forhold der risikerer at gøre os utrygge og som ikke er udviklingsfremmende
Miljøterapien defineres som en faglig tilgang og praksis med både samspil og relationer, der fremmer den gode udvikling, men som også tager vare på de fysiske og organisatoriske forhold, der supplerer og understøtter udviklingsarbejdet.
Det miljøterapeutiske relationsarbejde bygger på tre grundsten:
Den organisatoriske klarhed
Organisatorisk klarhed handler om gennemsigtighed. Det skal være let at få overblik over både hovedopgaven og konteksten. Det gælder i forhold til, hvilke roller, grænser og resultatdokumentation der findes.
Det er vigtigt at anvende en model til at forstå og rumme gruppedynamikker, parallelprocesser mellem de forskellige grupper, konflikter af forskellig art og overføringsproblematikker mellem de unge, miljøterapeuter med flere.
Den organisatoriske klarhed i forbindelse med miljøterapi gør det muligt at identificere, om noget løber af sporet, eller om noget udvikler sig til usunde gruppedynamikker.
Det psykiske fundament for udvikling
Udviklingsteorien understreger, at mennesker udvikler sig i samspil med andre på basis af et sundt miljø, der tilbyder en tryg opvækst ramme. Det sunde miljø består af et sundt psykisk og et trygt fysisk fundament.
Mennesker med psykiske vanskeligheder har ofte en usikker tilknytningsstil. Derfor arbejdes der relationelt med tilknytningsevnen.
De unges tilknytningsevne forbedres, når tilknytningsevnen udfordres og forandres i samspillet med miljøterapeuter, der holder ud og holder om. Det fører til en større selvbevidsthed, ligesom der opbygges nye indre arbejdsmodeller for relationelle forhold. Samtidig styrkes mentaliseringsevnen. En sund tilknytning frigiver et mentalt rum, hvor der er plads til at udvikle sig, at udvide sit læringsrum og at få større selvbevidsthed.
I det sunde psykiske miljø tilbydes alle et helt nødvendigt udviklende fællesskab, der er i samspil med hinanden og med nærværende miljøterapeuter. Miljøterapeuterne skal kunne rumme udtryk for de unges vanskeligheder – og de skal samtidig holde af dem. Man kan inddrage mentaliseringsbegrebet som en del af det teoretiske fundament i sin miljøterapi.
Det fysiske fundament for relationsarbejde
Hele det fysiske fundament hviler på en miljøterapeutisk teori, som understreger betydningen af, at udvikling er organiseret i tid og rum og at rammer, strukturer og rytmer kan virke terapeutiske.
Det fysiske fundament for relationsarbejdet tager dermed ikke kun afsæt i de fysiske, gerne hjemlige omgivelser, men også i dagsskemaer, beskrivelser og ikke mindst traditioner. Denne form for miljøterapi fører til et langt større overskud for alle parter.
For at understøtte den overordnede metodiske tilgang, arbejdes der endvidere med Low arousal og Nada, som har til formål at bidrage til øget ro og velvære. Balance i kroppen kan være medvirkende til at støtte den unge i deres psykiske udvikling.
Autisme specialisering
Da målgruppen på JSU også kan indebære unge med autisme, har alle medarbejdere endvidere undergået en uddannelse, med fokus på autisme specialisering. Herigennem har vi grundlæggende viden om autisme diagnosen, herunder relevante metodiske tilgange, der kan være hensigtsmæssige i arbejdet med unge der lever med autisme.
Signs of safety - SOS
Den unges uddannelsesparathed, udviklingspotentialer, sundhedsforhold, adfærd og sociale netværk afdækkes, ved brug af Signs of Safety modellen (SOS). Metoden understøtter, at vi i samarbejde med den unge kan afdække bekymringer, undtagelser og ressourcer og dermed sikre iværksættelse af relevante delmål, som understøtte ungeplanen.