Gå til hoved indhold

Dine ønsker

På JSU arbejder vi ud fra den ungeplan, som du har lavet sammen med din sagsbehandler. Deri har i talt om de mål, du ønsker at opnå og sammen med pædagogerne, taler vi om, hvordan de kan opnås. Nogle gange ændrer ens ønsker sig i livet og det taler vi sammen om. Hvordan kan vi f.eks. hjælpe dig til at nå dine mål og er der andre i dit netværk, som også kan være en del af det. Du har en kontaktperson på JSU, som er ansvarlig for at have disse samtaler med dig og det er også din kontaktperson, som skriver en statusrapport, som sendes til din sagsbehandler. I statusrapporten, skriver vi hvordan det er gået siden sidst. Du bliver altid inddraget og hørt i udarbejdelse af rapporten.